Camillas historie

Camilla på 14 år fortæller om sin mors alkoholmisbrug

Hun bliver til en anden person. Hun ser mig ikke. Hun ser ikke, hvordan jeg har det.

Jeg kan altid se på min mor, når hun har drukket. Også selvom hun siger, at det har hun ikke og forsøger at skjule lugten med pastiller og tandpasta. Hun lugter af alkohol, og hun er fordrukken.

Det første tegn, jeg kan se det på, er hendes øjne og hendes bevægelser, som bliver langsomme og besværlige. Hendes ansigt og øjne spejler, at hun er bekymret og ulykkelig. Hun bliver til en anden person. Hun ser mig ikke. Hun ser ikke, hvordan jeg har det. 

Det bliver jeg vred og irriteret over, fordi min mor er den person, jeg elsker allermest, og samtidig hader jeg hende. Jeg får lyst til at slå hende, men det hjælper jo ikke noget. 

Hvordan kan jeg komme til at tale med hende om mine bekymringer og sorger? Vil hun nogensinde lytte til mig? Min mormor døde af alkoholisme og talte aldrig med nogen om, hvordan hun havde det – fortsætter historien og går videre til mig?