Hvordan påvirker alkoholproblemet forældreevnen?
Alkoholproblemet medfører svigt i forældrefunktionen, hvilket giver sig til udtryk i, at rollerne bliver vendt til, at barnet bekymrer sig for sine forældre.
Det er centralt at forstå, at selvom der ikke drikkes hele tiden, hver dag, så lever barnet i en uforudsigelig verden, hvor han eller hun går og venter på og er utryg ved, hvornår forælderen begynder at drikke igen.
Alkoholproblemets cyklus i forhold til familiesamspillet – de fire faser hvor alkohol er på spil:
|
Den voksne med alkoholproblemet |
Barn / partner |
Rusfasen |
Drikker / er påvirket |
Krise, ustabilitet, højt angstniveau, prøver at begrænse alkoholindtaget |
Efter rusfasen |
Abstinenser, syg, overfølsom, utilregnelig, angre det skete, skyldfølelse, løfter om at stoppe, indgår aftaler |
Sætter egne behov til side, hjælper den drikkende. Ved, at det er kortvarigt, men spiller med ift. løfter |
Ædru fase |
Livet ”normaliseres” og opleves ofte som en god periode. Parforholdet får det bedre. Gode intentioner om fremtiden |
Partner er optaget af fremtiden. Barnet er mere skeptisk. Oplever nye og måske skrappere krav og grænser |
Fasen før ny rus |
Skjulte forberedelser, løgne, manipulationer, konflikter, dårligt humør |
Prøver at få kontrol over økonomi. Meget opmærksom på partners adfærd. Trykket stemning. Børn glemt/ mister opmærksomhed |
Kilde: Olav Mortensen 1996
Bevar forståelsen for både forældre og barn
For de fleste mennesker begynder et alkoholproblem i det små. De drikker for at hygge sig, have det sjovt eller slappe af. For nogle udvikler alkoholforbruget sig derefter til et større forbrug og til en vane, som er vanskelig at bryde igen. Nogle bliver afhængige.
Selv med stor viljestyrke er det vanskeligt at stoppe med at drikke, når man er blevet afhængig.
Forældre opdager ikke altid, at deres barn lider under alkoholforbruget. Få forældre ved, at den måde alkohol forandrer deres personlighed på, i sig selv kan være vanskelig at håndtere for barnet.
Det kan være meget smertefuldt for forældre at indse, at de måske har skadet deres barn uden at ville det. Som fagperson er det vigtigt, at du bevarer empatien og forståelsen både for barnets og forældrenes situation, med fokus på konsekvenserne for barnet.