Selve samtalen

Fokus for samtalen er, at I sammen med forældrene skaber en fælles forståelse for, hvordan I bedst muligt hjælper barnet.

Det er altid svært for forældre at få at vide, at deres barn ikke trives. Derfor er det naturligt, at forældrene er urolige eller frygter samtalen. Forældre har brug for at vide, hvad formålet er med samtalen.

Samtalen handler både om, hvad der fungerer godt og hvad der bekymrer jer. Fortæl forældrene, at I har indkaldt til samtale, fordi I er bekymrede for barnet, og gerne vil have forældrenes hjælp til at finde ud af, hvordan I sammen bedst hjælper barnet.

I videoen kan du se et eksempel på, hvordan en samtale med forældrene kan foregå. Videoen er venligst udlånt af Sundhedsstyrelsen

Vær barnets stemme

Fortæl, hvad I helt konkret oplever hos barnet, som giver jer grund til bekymring. Lyt til forældrenes oplevelse af situationen, men fasthold også jeres egen faglige vurdering.

Hvis I kender til konkrete tegn, som giver jer grund til at tro, at forældrenes alkoholforbrug påvirker barnet, så sig det til forældrene. F.eks. ”Peter har fortalt, at han ikke bryder sig om, når mor er fuld”.

Hvis du ikke ved, hvorfor barnet ikke trives, så spørg ind til alkohol som én af de ting, der kan gøre, at et barn mistrives. F.eks ”Vi ved, at forældrenes alkoholforbrug er noget, som ofte kan opleves som problematisk af børn længe før forældre synes, at det er problematisk. Må jeg spørge, hvordan det ser ud med alkohol hjemme hos jer?”

Tal fordomsfrit om alkoholforbrug. Undgå ord som ”misbruger” og ”alkoholiker”. Det handler ikke om, at forældrene skal indrømme, at de har et problem – det handler om at sikre hjælp til barnet.

Inden samtalen slutter, så lav konkrete aftaler med forældrene om, hvad der skal ske. Aftal også et nyt møde, så I kan følge op på, hvordan det går.

Hvis du har grund til at tro, at forældrene vil lade deres frustrationer over samtalen gå ud over barnet, så spørg evt.: ”Har jeg nogen grund til at tro, at det jeg har oplevet hos barnet, får en negativ indflydelse på, hvordan I reagerer over for barnet derhjemme?” Skab medfølelse og forståelse for barnets situation.