Jeg er bekymret - hvad nu?

Hvis du bliver bekymret for, om et barn lever i en familie med alkoholproblemer, er det vigtigt, at du handler på din bekymring.

Drøft bekymringen med en kollega og/eller din leder. Skriv eventuelt dine og/eller dine kollegaers bekymringer ned. Du kan også vælge at drøfte barnet på et tværfagligt møde. Kontakt socialrådgiveren på skolen eller institutionen eller ring til rådgivningen hos DeDrikkerDerhjemme og få sparring.

På et tidspunkt skal du tage en beslutning: Hvor bekymret er du for barnet? Planlæg et møde med forældrene, og del din bekymring med dem. Alle forældre elsker deres børn og vil det bedste for dem. For børnene er det også vigtigt, at forældrene bakker op om en mulig beslutning om hjælp til barnet og familien.

Få viden om, hvilke tegn hos barnet/den unge, der kan være indikator på et rusmiddelproblem i familien og gode råde til samtalen med barnet/den unge og forældrene her.

Som fagperson har du skærpet underretningspligt: Hvis du har grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, skal du underrette dit lokale Borgercenter Børn og Unge (BBU) ifølge Servicelovens § 153. Læs mere på www.kk.dk/bekymret