Tegn og signaler

Alkoholproblemer i familier er ofte svære at opdage, men der er en række tegn, som du kan holde øje med.

Tegn på alkoholproblemer i familien ligner ofte generelle tegn på mistrivsel. Det er vigtigt at understrege, at det handler om at anlægge et samlet perspektiv. Du må bruge dit eget faglige skøn til at vurdere, om du skal være bekymret. 

Du kan her hente folderen: Alkohol og stoffer i børnefamilier - ser du tegnene?

Jeg tænker altid på, hvad der sker derhjemme

Dreng, 15 år

I videoen kan du høre om en lærers oplevelse med at hjælpe en pige.

Det er de forandringer, der sker med forældrene, der er belastende for barnet – uanset om forandringerne skyldes alkohol, stoffer eller medicin. Hør en lærer fortælle sin historie. Videoen er produceret og venligst udlånt af Børnerådet

Af og til vil du kunne se tegn på, at barnet ikke trives uden at vide, hvad det skyldes. Når du i samarbejde med forældrene prøver at udrede barnets situation, er det vigtigt at spørge ind til alkoholforbruget i familien, da det er en meget almindelig årsag til mistrivsel.

Se filmen Alkohol i familien - tag hånd om barnet, hvor lærer Marianne Østergaard fortæller om, hvordan hun spottede tegn på alkoholproblemer og fik hjælp til familien.